Udskriftsvenlig side

Norditalien
Campingferie Tyskland - Østrig - Norditalien juni 2003

Prad
Da vi efter ca. 40 km ser et campingskilt i Spondinig og trænger til en pause, forfølger vi skiltet. Vi kommer til den lille by Prad, og slår os ned på en hyggelig plads Camping Sägemühle ved Prad am Stilfser Joch.
Cyklerne frem og ud for at proviantere. Supermarkedet finder vi hurtigt lidt oppe bag hovedgaden.
Der ligger endnu en campingplads i byen, kan vi konstatere. Camping Kiefernhain.
Der er 26 gr. i dag og en flot udsigt op til sneklædte bjergtoppe. Fra det fjerne kan man høre kobjælder og se landmanden, der arbejder i marken. Der dufter af hø i hele byen.
Om aftenen er der koncert på byens torv. Se billede.
Campingpladsen har en indendørs pool, som er lidt for lunken her i varmen. Men faciliteterne er utrolig flotte. Der er endda et baderum til hunde, bemærker vi.

Kaltern am See/Caldaro al lago
Vi beslutter os for at køre videre næste dag. Har studeret kort og brochurer og har udset os en sø ved navn Kalterer See/Lago di Caldaro ved vinbyen Kaltern/Caldaro ca. 15 km fra Bozen/Bolzano.
Vores campingnabo kender området og giver gode råd om de 2 pladser ved søen.
Så vi begiver os afsted på en meget flot tur mod Bolzano. Vi hopper på motorvejen ved Meran/Merano og følger den til lidt før Bozen/Bolzano, hvor vi drejer af mod Eppan og Kalteren/Caldaro. Vi følger vinvejen igennem Kaltern by, og den 2. campingplads herefter er Camping St. Josef am Kalterer See. 

Camping St. Josef am Kalterer See er en mindre, men hyggelig campingplads i landlige omgivelser. Beliggende 2 min. gang fra søens badebro. Omgivet af vinmarker og bjerge.
Med siv i baghaven og en dejlig skyggefuld plads under et stort gammelt piletræ, parkerer vi vores sommerbolig ved Kalterer See/Lago di Caldaro. En af de varmeste søer i Alperne med vand fra en varm kilde. Ved foden af Dolomitterne - med en dejlig udsigt op mod Mendelpass. 
Om aftenen begynder det at lyne oppe i bjergene. Det ser flot ud. Temperaturen er faldet fra 33 - 23 grader, og det blæser så kraftigt, at vi må holde på solsejlet. Bjergene står som skarpe silhuetter med et utroligt flot lys. Omkring os summer ildfluerne, inden vi trætte går til ro.  

Også her er der gode muligheder for at cykle rundt. En tur rundt om søen tager ca. en halv time. Den befærdede hovedvej lige uden for campingpladsen må vi dog desværre på et kort stykke. Men derefter er der små veje igennem vinmarkerne. 
Der er også masser af muligheder for vandreture i omegnen. Fra Mendelpass udgår flere ruter.
Ved søen ligger endnu en campingplads tæt ved et område med en surfeskole, bådudlejning, en lille butik og flere udmærkede restauranter. 
Overalt ser vi store æbleplantager og vinmarker. Det må være et flot skue om foråret, når alle æbletræerne blomstrer.
Oppe på den stejle bjergside stikker der pludselig et kirketårn frem. Vi tager afsted for at undersøge sagen og finder ud af, at den ligger i den lille by Altenburg 614 m o.h.. Den meget flotte, gamle  kirke med den allerflotteste udsigt. Se billede. Ved siden af ligger en restaurant med panoramaudsigt.

I nærheden af Eppan ligger 2 søer Montiggler - 450 m o.h. Ved den ene er der betalingsstrand, betalings P-plads og et mylder af mennesker. Men du kan også bare følge stien ind i skoven og slå dig ned ved et af de mange idylliske steder, hvorfra man kan bade. Her ved søerne er der også gode muligheder for vandreture ad afmærkede ruter.
Kaltern by er afgjort et besøg værd. Her er mange små hyggelige steder, hvor du kan slå dig ned. Og indkøbsmuligheder er der også. Der ligger 2 supermarkeder oppe i den øvre del af byen. Ved Eppan er der et varehus i 3 etager - Maxi Mode. Det er dog ikke kun mode. En etage med henholdsvis fødevarer, beklædning og sko + tasker. 

Udflugtsmuligheder er der masser af i alle retninger. Nogle af de ture vi foretog fra Kaltern, har jeg beskrevet herefter:

Mendelpass
Vi sidder hver aften og nyder udsigten op til bjergene. De ser høje og stejle ud, og i det fjerne er der et kraftigt lys. Det ville jo være rart at vide, hvad det er. Så vi pakker rygsækken og kører de få km op til den historiske Mendel-Standseilbahn i Sct. Anton - bjergbanen op til Mendelpass 1363 m. Turen er på 850 m og har en stigning på 65 %, så det går rimelig stejlt opad, og der er da også en formidabel udsigt deroppe fra. Se billede.
Det er også muligt at køre til Mendelpass ad en bjergvej med masser af hårnålesving. 
Om aftenen kan man fra campingpladsen følge lysglimt fra biler, der er på vej ned ad bjerget 

På Mendelpass er der utallige souvenirbutikker, restauranter og hoteller. Og har du glemt vandrestøvlerne, kan de også købes her.
Herfra kan du følge flere vandreruter i bjergene. Vi vælger rute nr. 512, der ender ved Penegal 1740 m. Lyset vi kan skimte fra campingpladsen er fra  Hotel Serafinfo, konstaterer vi. 
Det er en rute på få km, men med en stigning på 377 m på knottede stier. Værst i begyndelsen!  Heldigvis er der mange flotte udsigtspunkter, så man kan camouflere den dårlige kondition lidt. For den flotte udsigt skal bestemt nydes. Ved Hotel Serafinfo er der en storslået udsigt over Bolzano området, men vi kan også kigge nedad til den modsatte side af bjerget. Vi stiger op i et udsigtstårn. Og så kan udsigten ikke blive meget bedre.
Vores frokost bliver nydt med den flotte udsigt omkring os, og der bliver samlet energi til tilbageturen, som er noget nemmere. Men man skal dog være opmærksom på løse sten og trærødder, når det går nedad i et lidt hurtigere tempo. 

Vi begynder vores vandretur ved 11- tiden og er tilbage ved bjergbanen og en skoldhed bil ved 17-tiden. 
Rart med et svalende søbad.
Inden aftensmaden cykler vi lige en tur rundt om søen og ender ved en af restauranterne dernede. Der skal ikke traves mere den dag. 
Vi nyder et lækkert måltid: salat, pasta med muslinger, tiramisu. Vin, vand og Kaffe.

Vin fra Alto Adige
Italien har været vinland i mere end 3000 år, og nogle af verdens fineste og dyreste vine kommer herfra. Der produceres dog også meget halvdårlig vin i støvlelandet, og det meste af denne eksporteres.
Den nordligste vindyrkning finder man her i Alto Adige/Sydtyrol. Området er generelt vanskeligt tilgængelig, idet kun 5% af jorden ligger under 500 meters højde. Et andet kendetegn er, at mindre end 15% af den klippeprægede overflade er dyrkningsmulig.  De store udsving mellem dag- og nattemperaturer fremmer smag og duft i vinene.
I Alto Adige området fremstilles der mange forskellige både røde og hvide vine. Hovedparten er lavet på de lokale druer, blandt hvilke er den så berømte Traminer fra landsbyen Tramin (Termeno) beliggende et par km fra vores campingplads.
Schiava druen er den mest udbredte lokale blå drue. Den vældige  produktion af Schiavia vine fra Adige dalens vestside er kendt som Lago di Caldaro, den eneste af Alto Adiges vine, der er blevet DOC klassificeret.
De italienske vine blev først klassificeret i starten af 1960'erne, som et forsøg på at anerkende kvalitetsvinene.
Italien er verdens største vinproducent med ca. 60 mio. hektoliter om året. Udbuddet og variationen er stor, klassificeringen knap så overskuelig.
Italiensk vin deles op i 4 vintyper.  
Her er lidt om opdelingen - ganske enkelt:

Italien bliver ofte betegnet som et forvirrende land for vinsmagere, men systemet med klassificeringen af vinene har efterhånden gjort det italienske vinmarked mindre jungleagtigt.

Naturligvis må vi besøge en af vinproducenterne og smage på vinen, der gennem de sidste årtier er blevet mere og mere populær. 
Vi vælger at køre til Eppan og besøge Kellerei St. Michael, der ligger lige midt i den lille by. Vi smager os lidt frem og vores indkøb ligger i priser fra 7 - 11 E. De dyreste er Blauberg og Cabernet Riserva. Resten S. Gewuertztraminer og Chardonnay Merol.

I udkanten af Kaltern er der marked i dag, lige ved siden af nogle vinhuse. Så det kræver også lige et besøg. Markedet er det sædvanlige - klude, lædervarer og en masse boder. Vinfirmaet ved siden af er mere interessant. Man køber smagsprøver. Og der er åbenbart også en del lokale beboere, der kigger ind til et glas vin og en sludder på Erst & Neue Kellerei. Se billede.
Vi køber Grappa St. Magdalena Barrique, fra Brennerei WALCHER til at tage med hjem.

Bolzano
Fra campingpladsen er der ca. 15 km til Bozen/Bolzano. Sydtyrols hovedstad (100.000 indb.) og porten til Dolomitterne.
Her oplever man sammensmeltningen af Østrigs og Italiens kultur. Bolzano er en hyggelig og charmerende by. Mange pladser og gågader med flotte gamle gavlhuse med karnapper og skodder i mange farver og med de skønneste udsmykninger.
I området omkring Walther Platz ligger den gamle bydel. I forbindelse med pladsen ligger den imponerende domkirke fra 1200-1300 tallet.
Byens ældste gade Laubengasse  med dragende forretningsarkader og masser af butikker, der skal kigges på - dog har de fleste middagslukning 12-15. 
Vi besøger også Obstplatz farverige grønsagsmarked, hvor der handles livligt. Se billede.
I de små gader ligger et utal af små velbesøgte cafeer og pizzeriaer. Vi finder omsider et ledigt bord i skyggen. Men opdager også snart hvorfor. Der er brolægningsarbejde tæt på. Og brolæggerne slutter frokostpausen, præcis da vi sætter tænderne i vores pizza marguarita.

Vi har parkeret i en P-kælder, så det er en dejlig afkølet bil, der venter os.

Hvide Venetianske masker

Venedig
"Du har ikke besøgt Italien, hvis du ikke har set Venedig". 
Så vi beslutter at tage afsted, men uden bil. Køber en dagstur med bus hos et rejsebureau inde i Kaltern beliggende Andreas-Hofer-Str.13. 
Afgang lige udenfor campingpladsen kl. 6.25 og tilbage samme sted kl. 19.00.
Bussen er præcis, og vi kan forstå det meste af, hvad chaufføren/guiden fortæller undervejs. Det er en flot tur.
Der er ca. 3 timers kørsel til Venedig. Ad den flotte autostrada gennem Dolomitterne når vi til Adriaterhavets Dronning - Venedig - midt på formiddagen.

Venedig er billøs, selv om byen er forbundet med fastlandet med en 3,6 km lang dæmning. Så bussen bliver parkeret på den særlige p-plads for busser. Vi fortsætter videre med vandbussen ind til Markuspladsen. En flot tur på ca. 40 min. ad "hovedgaden" Canal Grande, hvor får vi set en del af Venedig fra søsiden. Langs Canal Grande ligger der mange flotte paladser.
Ved Markuspladsen tager vi afsked med vores guide indtil kl. 15, hvor vi skal mødes igen og sejle med vandbussen ud til P-pladsen.

Vi kender jo allerede stederne - Markuspladsen, Markuskirken, Dogepaladset, gondolerne, Canal Grande, Rialtobroen, Sukkenes bro, paladserne og de mange flotte kirker. Kulisser i talrige film.
Venedig er enestående. Byen med ca. 15.000 huse, paladser og kirker fordelt på 117 små øer, der gennemskæres af 177 kanaler og forbindes med 354 broer. Det er ikke en by, der er særlig behagelig for gangbesværede eller barnevogne.
Dette er en by for fodgængere, her er ingen biler. Venedig er bygget på pæle og tåler ikke tung trafik fra biler. 

Byen er spændende, fordi den er så grundlæggende anderledes end andre byer. En labyrint af fredelige kanaler, små hvælvede broer og smalle gyder – jo Venedig er en oplevelse ud over det sædvanlige. 
En traditionelt klædt gondoliere stager langsomt og elegant sin spinkle båd ad ældgamle kanaler under smukt udskårne broer. 
Det er en oplevelse i sig selv, bare at gå rundt og opleve byen på egen hånd i de smalle gyder, hvor vasketøjet hænger til tørre fra de høje huse.

Husene er gamle, faldefærdige og nogle er ret forsømte med deres afskallede puds i brændte farver, men det er lige præcis det, der gør dem så smukke. Der bruges milliarder af kroner på at istandsætte historiske bygninger og forhindre oversvømmelser. Overalt er der istandsættelsesarbejde i gang for at redde byen fra forfald og fra at synke på grund af råd i de millioner af træpæle, den er bygget på.

Det naturlige mødested er byens eneste store plads, Piazza San Marco, Markuspladsen. En af verdens smukkeste pladser, hvor man efter sigende kan købe verdens dyreste kop kaffe hos Café Florian og lytte til levende klassisk musik. 
Man kan også bare sætte sig på en trappesten og lytte til musikken, indsnuse atmosfæren og betragte livet på pladsen i stedet for at kæmpe sig frem blandt folk og duer på Markuspladsen, for at komme ind i domkirken overfor. Alene pladsen er en oplevelse, omgivet af imponerende bygningsværker og butiksarkader.
I det hele taget skal man ikke stresse rundt i Venedig, men give sig tid, til bare at være der. 

Bevæger man sig lidt væk fra området omkring Markuspladsen, vil man i løbet af blot få minutter befinde sig i fredelige gader, kun omgivet af venezianere. Der er i det hele taget masser af små butikker i byen. Både souvenirbutikker og elegante modebutikker. De klassiske hvide Venetianske masker kan købes overalt. Se billede. Der er også små dagligvarebutikker i de små gyder, og på Markedspladsen bugner det store grønt- og fiskemarked af varer.   

Her langs Canal Grande ved Markuspladsen ligger Dogepaladset. Til højre herfor ligger Sukkenes bro som fører fra Dogepaladset til fængslet. Når fangerne havde fået deres dom, lød der ofte et suk, når de gik tilbage over broen for at udstå deres straf. En af de mest kendte fanger var den store kvindebedårer Casanova.

Den berømte Rialtobro fører over Canal Grande til den 900 år gamle markedsplads.
Omkring og på den smukke gamle Rialtobro er intensiteten af forretninger og boder meget stor. Broen er flot og imponerende. Det er den største bro over Canal Grande. Og man bliver overrasket over, hvor bred den er. Der er faktisk plads til forretninger opad broen i 2 rækker. Her bliver man simpelthen nødt til bare at standse op, og nyde gondoltrafikken passere under broen.  

Alle har en mening om Venedig. God eller dårlig. Der er dyrt, lommetyve, tiggere og forurening. Men Venedig er nu bedre end sit rygte.
Venedig er berygtet for at suge penge ud af sine turister. Vi spiser frokost på et lille pizzeria nær Rialtobroen. Og det er ret normale priser. Og souvenirbutikkerne er jo helt frivillige.  
Lommetyve, ser vi ikke noget til - tværtimod. Da vi har spist frokost leder jeg forgæves efter mine solbriller, som er faldet ud af min lomme. Jeg har opgivet, da en venlig dame kommer løbende og viser mig hvor de ligger.  
Tiggere ser vi ikke noget til -  kan man mon deraf udlede, at deres indtjening i højsæsonen rækker ? 
Forurening. Med 12 mil. turister (fortrinsvis én dags) om året, ser der utrolig rent og pænt ud. Til sammenligning har jeg lige læst, at Madeira har 1,2 mil. besøgende om året. Selv om man regner det ud på turistdage, er området noget forskellig i størrelse. 
Venedig er absolut helt sin egen, dens charme og specielle atmosfære vinder over forfaldet. 
Og til sidst, men ikke mindst  - feriens bedste is, den fik vi her i Venedig.  
Vi skal mødes med guiden kl. 15 ved vandbussen og præcis kl. 16 kører bussen fra  Venedig. 
Retur ved campingpladsen kl. 18.55 og et tiltrængt bad i søen.  

Udskriftsvenlig side