Udskriftsvenlig side

Skotland
marts 2005

Vores tur til Skotland udgår fra Manchester. Nordenglands hovedstad og kendt for fodboldklubben Manchester United, som er trækplaster for mange besøgende til området. Men det er nu ikke derfor, vi har valgt at overnatte her, inden vi påbegynder vores mini ferie Skotland rundt. Vores datter og svigersøn bor her, og vi har fået tilbudt bagsædet af deres bil på vores fælles påsketur til Skotland.
Vi har planlagt 4 overnatninger i henholdsvis Edinburgh, Aviemore, Oban og Luss ved Loch Lomond.

Men først .....

Lidt om Skotland
Skotland er befolkningsmæssigt på størrelse med Danmark, her bor ca. 5,1 mio. ¾ bor i området Glasgow – Edinburgh.
Glasgow er den største by, men Edinburgh er hovedstad.
Højlandet og den østlige del af landet domineres af fåreavl, der leverer uld til Skotlands mest populære kunsthåndværk - strik og håndvævede tartans (ternet stof). For tusind år siden talte hovedparten af den skotske befolkning gælisk. I dag taler hovedparten engelsk. Det gæliske sprog i Skotland tales i dag af ca. 55.000, hvoraf flertallet bor på De Vestlige Øer, De Nordvestlige Højlande og Den Centrale Del af Skotland. Gadenavne og forretninger ses dog stadig benævnt på begge sprog. F.eks. i Oban.

Kilt og Klaner
Skotland var tidligere delt op mellem en masse klaner, der ofte kæmpede mod hinanden om herredømmet over deres del af det skotske højland. I dag er der omkring 100 forskellige klaner. MacDonald klanen menes at være den ældste.
I Skotland har klanerne/familierne særlige mønstre, klantern, som er bygget op omkring bestemte egne og efternavne. Klanternene er gamle og viser, at familiens historie rækker langt tilbage i tiden. Kun folk med familiens efternavn må bære klanternen, som viser, at man hører til i familien.

Vikinger
At vikingerne drog på togt til Skotland i 700 tallet ses på utallige nordiske stednavne.
Fra det 8. til det 11. århundrede er England og Skotland skueplads for mange kampe med de hærgende vikinger. Efter de indledende plyndringstoger går vikingerne over til regulær erobringskrig. Det er især de danske vikinger, der vil bosætte sig i landet. I 1013 invaderer Svend Tveskæg og hans søn Knud, England. De kan ganske vist ikke erobre hele landet, men Knud tvinger den engelske konge, Edmund II, til at dele landet og give danskerne den østlige del, hvor der allerede findes mange vikingebopladser. Da Edmund dør i 1016, bliver Knud den Store konge over hele England, og han hersker til sin død i 1035.
Til kronprins Frederiks bryllup med Mary Donaldson omtaler John Donaldson i sin tale de danske vikinger. Og skal man tro John Donaldson, er det Marys og Donaldson familiens forfædre, der omkring 1100 tallet smider de hærgende og plyndrende vikinger ud af Skotland.

Sækkepibe
Hvem skulle nu have troet, at noget så skotsk som en sækkepibe ikke er en skotsk opfindelse. Faktisk går sækkepiben helt tilbage til oldtidens Egypten, Persien og Grækenland.
Efter at være bragt til Irland og Skotland af romerne, har sækkepiben fået status som skotternes nationalinstrument. Den oprindelige sækkepibe var forsynet med 1 eller 2 tenordroner, men den nuværende skotske model består 3 droner, der giver lyden – 1 chanter ("blokfløjten") til at spille melodien på - 1 pibe til at blæse luft ned i sækken. Sækkepiben er så smart indrettet, at selv om man skal trække vejret, så spiller den bare videre.

Nationalblomst
Skotlands nationalblomst er tidslen. Den stikkende plante redder skotterne i forbindelse med et vikingeangreb. Det siges, at skotterne for mere end 1000 år siden bliver advaret midt om natten, da en af de barfodede vikinger kom listende og hyler af smerte efter at have trådt på en tidsel.

Whisky
Allerede i 1400-tallet kommer destillerikunsten til Skotland. Irerne lærer skotterne at omdanne det klare vand fra Grampian bjergene til den gule nationaldrik. Og det tager ikke lang tid, før det er lige så almindeligt at drikke whisky som vand.
Den berømte skotske whisky kommer fra landets mere end 100 destillerier, hvor den største koncentration ligger i området Aberdeen og Inverness.
Den ca. 110 km lange Whisky Rute - The Malt Whisky Trail.
Whisky er vand, byg og gær. Simpelthen. Ingredienserne blandes og destilleres, hvorefter det hældes på egetræsfade – gamle sherrytønder, og lagres i minimum tre år. Det lyder enkelt, men ofte er processen en livslang læreproces, som er udviklet fra generation til generation.
Der findes mere end 2000 hemmelige opskrifter.
Whisky fås i to grundtyper. Grain og malt. Det meste whisky er ”blended” en blanding.

Edinburgh
Ved afkørsel 13 forlader vi motorvejen og kører over på hovedvej A702 og via Biggar til Edinburgh. Ca. 60 km.
Det er en tur i et flot landskab og gennem små byer, og vi har god tid til at se dem, for der er en del vejarbejde. Omkring Edinburgh er der masser af blomstrende buske. Store gule områder. Meget flot.
Edinburgh er skotternes hovedstad. Her er 453.000 indbyggere. 
Byen får sit navn i 500-tallet Edwin’s Burgh. Opkaldt efter kongen af Northumberland, Edwin, der bygger en fæstning på bjerget.

Vi skal bo på Arajura Guest House, 14 Granville Terrace. 
55 £ for et dobbeltværelse med bad. Nemt at finde.
Parkeringsplads er det straks værre med. Vi må rundt en gang, og finder en plads på en sidegade.
Arajura Guest House ligger i et gammelt byhus i 4 etager, hvor vi får tildelt luksuslejligheden i kælderen. 2 soveværelser, køkken, bad og stor stue med udgang til have. Masser af plads. Og vi har ca. et kvarter til centrum og Edinburgh Castle.
Vi får hurtigt læsset vores bagage ind og traver mod centrum. Sulten begynder at nage, så da vi ser en Pizza Hut, smutter vi derind og snupper en buffet.
Så gælder det slottet.

Edinburgh Castle
Edinburgh regnes blandt verdens smukkeste byer og er på UNESCOs eftertragtede liste over verdenskulturarv. En gammel, charmerende by med hyggelige gader, pubber, butikker og med Edinburgh Castle knejsende på toppen af en klippe for enden af den berømte rute The Royal Mile.
Man kan slet ikke undgå at se det. Vi traver det korte stykke derop, og det første vi møder er den store parkeringsplads på østsiden, hvorfra vi har set Edinburgh Tattoo på TV. Det traditionelle Military Tattoo afholdes på borgen hvert år i august måned.
www.edintattoo.co.uk
Heroppe 134 m over byen har man en fantastisk udsigt. Mange flotte gamle bygningsværker ses i alle retninger. På hverdage på slaget ét affyres et enkelt skud fra en kanon.
Den ældste del af Edinburgh Castle, det lille St. Margaret’s Chapel, stammer tilbage fra år 1076, men den første fæstning bliver allerede bygget her ca. 500 e.Kr.
Placeringen er unik, da en udslukt vulkan udgør det perfekte fundament for at opbygge en fæstning. Fæstningen står som et gigantisk monument på toppen af det høje vulkankrater.
Slottet er stort og imponerende. Masser af udstillinger og museer inkluderet i entre prisen. 9,80 £/person. 
Vi bruger et par timer heroppe, og benene er ved at være noget trætte. Men vi slæber os alligevel ind i den nærmeste whisky forretning for at rekognisere lidt. The Scotch Whisky Centre på The Royal Mile. 
Den kendte forretningsgade Princess Street ligger lige nedenfor slottet. Undervejs derned passerer vi over jernbanen via The Mound ved Princess Street Park – byens grønne åndehul. Forbi National Gallery of Scotland. Lidt længere nede står det flotte 65 m høje Sir Walter Scotts Monument med en formidabel udsigt over området.
Her på hovedgaden er der et sand mylder af dobbeltdækkerbusser, biler og mennesker. 
Lidt bag Princess Street ligger Rose Street, en gågade med små butikker.
Vi finder hurtigt en cafe på 1. sal på et hjørne med udsigt op til slottet.
Byen er fyldt med blomster, og det er helt forårsagtigt. Edinburgh er en stor oplevelse. Det er en by, der oser af historie, og en enkelt dag er slet ikke nok.

Vi får en variation af skotsk morgenmad med haggis i den hyggelige spisestue, inden vi forlader Edinburgh. - se billede
Vi har ca. 200 km til Aviemore, som er næste overnatningssted, og vi har plottet vores rute ud af byen ind på kortet, men der sker jo altid uforudsete ting, såsom vejarbejde. Og pludselig må vi finde en alternativ rute igennem byen.
Der er jo sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi får i hvert fald set noget mere af den flotte by bl.a. Charlotte Square i New Town med Georgianske huse, der rangerer blandt Europas smukkeste pladser. Og den mest eksklusive adresse i Edinburgh. Men vi kommer dog hurtigt ud af byen og krydser Forthfjorden via The Forth Road Bridge, hængebroen med udsigt til den berømte 120 år gamle imponerende jernbanebro Forth Bridge.  

Aviemore
Vi skal bo ved Feshiebridge lidt før Aviemore, 
Ad bakkede veje og gennem et flot skovområde kommer vi endelig til March Guest House i Feshiebridge, Kincraig ved 16- tiden. 55 £ for et dobbeltværelse med bad.

Caroline er ved at gøre vores værelser på 1. sal klar og er lidt stresset. I løbet af 5 min har vi næsten fået hendes livshistorie. Vi smider vores bagage ind og skynder os af sted for at kigge på området.
Der er 5 miles til Aviemore. Banegården er utrolig flot, og der kører et gammelt damplokomotiv forbi. Ligner noget fra en western. Strathspey Steam Railway. Byen er ikke noget at skrive om. Aviemore bærer præg af at være en turistby.

Fra en café på 1. sal er der en flot udsigt over området til Cairngorm bjergene, der er Storbritanniens førende skisportsområde med omkring 30 pister. I år har skisæsonen dog været ultra kort. Kun 4 dage har der været skiføre.
Vi kan skimte en vej op ad bjerget. Så vi kører af sted. Undervejs I Glenmore Forest Park stopper vi ved Loch Morlich. En smuk beliggende sø med en dejlig sandstrand og i baggrunden bjergene.
Kun 9 miles fra Aviemore ligger Cairngorm Ski Centre med panoramaudsigt over området. Mens vi traver rundt heroppe, ser vi en stor flok elge gå og græsse lidt længere nede. Der er køligt heroppe, men en flot solnedgang. www.cairngormmountain.com
Aftensmaden bliver turens stærkeste - på den indiske restaurant i Aviemore.

Tilbage i March House er der ild i brændeovnen, og den står på afslapning.
Næste morgen står den på skotsk morgenmad med bacon, pølse, spejlæg. Der er også forskelligt havregryn, müsli, cornflakes o.s.v. ristet brød og hjemmelavet syltetøj.
I køkkenet kan vi høre, at Caroline synger med på radiomusikken, mens hun tilbereder morgenmaden.
Vort næste mål er Oban ved vestkysten. 170 km.

Fort William
Landskabet er flot. Disen hænger om bjergene, der har et flot brunligt skær. Vi følger den flotte sø Loch Laggan. Der er gode veje og flotte udsigter til søer og elve. 7 miles nord for Fort William holder vi ind ved Nevis Range Mouintain Gondola og køber en tur med kabinelift op på bjerget, ca. 650 m op. Der er diset og fugtigt, men vi sidder tørt indenfor og kigger ned på skyerne. Vi traver den korte rute deroppe, inden vi svæver tilbage til parkeringspladsen og lidt bedre vejr. www.nevisrange.co.uk
Fort William ligger smukt ned til Loch Linnhe og med Ben Nevis 1343 m, Storbritanniens højeste bjerg i baggrunden.
Hyggelig by til en strøgtur. 

Ved Portnacroich er der et flot gammelt slot på en lille ø. Vi drejer over til Loch Creran med en afstikker op til Barcaldine Castle, hvor der er B&B, og hvor vi forsøgte at få værelser. www.barcaldinecastle.co.uk  

Oban
Vi fortsætter til Oban på Skotlands vestkyst. Den største by på vestkysten nord for Glasgow med ca. 8.500 indbyggere. Her ligger vores B&B på hovedgaden allerførst i byen. Glengorm Guest House, 5 Victoria Place, Dunollie Road, Oban.
Dette logi er det billigste på turen, men indtil nu det flotteste. 50 £ for et dobbeltværelse med bad på 2. sal.
Der er stangtrafik på gaden, men vores værelser er meget hyggelige, og der er store badeværelser. Et pænt og hyggeligt sted. Dog uden opholdsstue.

Havnefronten er ren idyl med udsigt til masser af bjerge i det fjerne. Et rigtig hyggeligt område med livlig aktivitet. Færgerne stævner ud af havnen på vej mod Hebriderne. Ind imellem dukker der en sæl op i havnen. Vi sætter os og nyder udsigten. Solnedgangen er flot. Vi sidder på en bænk ved havnen lige midt i byen. Lige bagved os ligger forretningsgaden. Bag hovedgaden George St. og en stejl travetur opad ligger McCaig’s Tower og ligner Colosseum i Rom. Byggeriet blev påbegyndt i 1897, men er aldrig blevet fuldført.
Vi driver lidt rundt i den hyggelige by. Besøger en pub. Har ikke lyst til det store aftensmad, men vi har endnu ikke fået en gang fish and chips – en hel torskefilet og en ordentlig portion fritter, pakket i brunt papir til ”Take Away”. Spiser nede ved havnen i den lune aften.

Efter morgenmaden går vi på travetur i byen. Kigger indenfor på Oban Distillery, der ligger lige midt i byen. Et gammelt destilleri fra 1794, hvor der fremstilles en maltwhisky, der stadig lagres 14 år i store egetræstønder.
Der er høj sol og 17 gr. Vandet er havblik. Så vi køber en sejltur for 6 pund. En tur på en time ud til nogle øer, hvor sælerne ligger og soler sig, mens vi fotograferer løs. Det er en rigtig flot tur. Og Oban er lige så flot fra vandsiden.
Efter sejlturen finder vi frem til TESCO og får provianteret lidt mad til køreturen samt lidt whisky. Oban Single Malt 12 år. 26 £. På destilleriet koster den 29 £. Det er dyrt at købe whisky i Skotland, men dyrest på destillerierne. I Skotland koster 3/4 liter det samme som 1 liter koster i Danmark.

Ved middagstid forlader vi Oban i det flotteste vejr. I dag skal vi kun køre 105 km til Luss ved Loch Lomond søen.

Luss ved Loch Lomond
Vi tager naturligvis den smukke tur langs "the bonny, bonny banks of Loch Lomond". En sang, der efter sigende skulle være skrevet af en ung skotte, der i engelsk fangenskab ventede på at blive henrettet. En rigtig sørgelig historie. Men langs søen er der meget flot, og det er der mange andre, der har fundet ud af. Vejene er smalle, og der er en del trafik. De store røde rododendron buske blomstrer. Vi finder en rasteplads, hvor vi spiser vores frokost med søudsigt. Loch Lomond er Skotlands største ferskvandssø 71 km2.

Da vi kommer til skiltet mod Luss, forlader vi hovedvejen og kører ind i den lille by, hvor vi straks ser vores hotel. Colquhoun Arms Hotel. 65 £ for et stort dobbeltværelse med bad. 
Fra værelserne er der udsigt ned til de flotte gamle huse, som byen er kendt for. Værelserne er flotte og hyggelige med en lille stueafdeling med TV. Der er også et lille anretterbord med kogekedel, te og kaffebreve. Så vi tager lige en kop kaffe og en whisky smagsprøve, inden vi slentrer ned til vandet. Besøger lige et par souvenirbutikker undervejs. Køber marmelade med whisky.
Bestiger den nærmeste bakketop, og ser byen lidt fra oven. Nej, den var ikke større, vi har været overalt.
På marken ligger et sygt får. Palle kontakter en dame ved det nærmeste hus, og hun lover at ringe til ejeren.

Middagen indtager vi på pubben. Det er noget af en blandet forsamling, der kommer her. 2 dukker op med redningsvest på, én med en stor våd hund, og én tredje ligner Sherlock Holmes. Hyggelig stemning.
Vi får henholdsvis lammesteg, skinkebøf og haggis. Alt i store portioner.
Haggis smager lidt som blodpølse. Det er hjerte, lever og lunger fra får, der koges og hakkes fint. Røres godt sammen med løg, salt, peber, muskatnød, muskatblomme, havremel, nyrefedt og bouillon. Nu har vi smagt det.
Det var også den aften, hvor der blev tid til at smage på de indkøbte souvenirs.

Til morgenmad får vi forskellige variationer af engelsk morgenmad og buffet med gryn, frugt, juice, mælk m.m..
Det er gråvejr og lidt køligt, da vi midt på formiddagen kører mod Glasgow. Påskeliljerne står i trængsel i midterrabatterne.
I Manchester kl. 13.30 til lunt forårsvejr. Haven er fyldt med blomster og græsset gror. Og der er flotte palmer, så vi glemmer næsten vores tilisede bil, der står i Tirstrup venter.

En 4 dages rundrejse i Skotland er slet ikke nok. Men vi har dog fået et godt indtryk af, hvad Skotland har at byde på.  

Vi lod det velbesøgte Loch Ness uhyre være i fred i søen.
Området nord for Korinth Kanalen samt alle øerne nåede vi ikke. Ej heller Glencoe ”Den grædende Dal” og mange, mange andre steder.  

Udskriftsvenlig side