| Til
Forside
|
|
Alsace |
 |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I et lille hjørne af Frankrig, i læ af
Vogeserbjergene og nabo til Rhinen og Tyskland, ligger Alsace. Et
grænseområde, hvor der tales og forstås både tysk og fransk.
Her ligger de smukke vinbyer, som en perlerække
langs den berømte vinrute "Route du vin", der strækker
sig gennem det meste af regionen, gennem hele 118 små vinbyer fra
Marlenheim i nord til Thann i syd.
En rute på
mere
end 170 km, hvor der findes utallige vinbønder, hvor man
altid kan få en gratis prøvesmagning af deres vine.
Se mere under www.alsace-route-des-vins.com
Vi besøgte Alsace første gang i 1977 på vores
første campingferie. Med et gammelt villatelt bag i en gammel
bil. På vej mod vinlandet Frankrig og Bourgogne området.
Men vi fik et tip om at køre igennem Alsace derned, "for der
er så dejligt". Så med den nyeste udgave af "Turen går
til Nordfrankrig" navigerede jeg min bedre halvdel ind på en
lille campingplads ved Riguewihr. Bare for en enkelt overnatning.
Men da vi på vores aftentur i denne flotte
gamle by, Riguewihr, opdagede en butik fyldt med hvide brændevine
fra gulv til loft, var vi nødt til at tage en dag mere i området
for at besøge butikken i åbningstiden.
Vi opdagede også mange andre ting, for vi kom ikke længere sydpå
i den ferie - og mange andre.
Alsace har jo det hele. Vinene er utrolige og
priserne er moderate. Maden er et kapitel for sig. Foie gras,
Choucroute, (surkål med flæsk og pølser), Coq au Riesling,
Quiche Lorraine, Paté og Münsterost med kommen er blot nogle
eksempler.
Landskabet er varieret. Det
første du møder, når du kommer til Alsace er utrolig mange
vinmarker langs bjergkæden Vogeserne, der beskytter vinmarkerne
mod blæst, kulde og regn.
Når du kører sydpå ad motorvej A5 i Tyskland,
er der flere muligheder for at passere over Rhinen ind til Alsace.
Den hyggeligste er ved
Kappel/Rhinau nord for
Freiburg, hvor du sejler over Rhinen med en lille færge. Turen
er gratis og tager ca. 10. min. Færgen sejler jævnligt hele dagen.
Eller via Marckolsheim - Drej fra motorvejen ved frakørsel
56 Lahr og kør over Rhinen ved sluseanlægget ved Marckolsheim
Eller
ved Freiburg og ad vej D 415 Colmar.
|
| |
|
|
|
|
| Udsigt over
vinmarker
|
Riquewihr
|
Riquewihr
|
Kaysersberg
|
| |
|
Campingpladser
Der
findes mange gode campingpladser i Alsace, og prisen er lidt
lavere end i Danmark.
I byen Rhinau findes en lille hyggelig campingplads i en gammel æbleplantage
ved en bondegård. Der er en lille pool, restaurant og butik på
pladsen. Eneste minus er, at byens rådhusur slår meget højt og
hver time døgnet rundt.
Ribeauvillé
Camping
Municipal Pierre De Coubertin
* * * *
er den kommunale plads,
der ligger i byens østende.
Ad vej N83 – D106 – D1. 23 rue de Landau.
Den kommunale plads er en af de allerbedste campingpladser i
Alsace, og det er der rigtig mange danskere, der har fundet ud af.
Det kan være svært at få plads i højsæsonen. Men hvis du
kommer om formiddagen – inden kl. 10 lykkes det som regel.
Ved siden af pladsen, er der et stort friluftsbad – CAROLA
–
med frisk kildevand i bassinet.
Til den anden side ligger et badeland, og få meter væk er der
vinmarker og der er den flotteste udsigt til de gamle borgruiner på
kanten af Vogeserne.
Der er en udmærket lille butik på pladsen, hvor du kan købe det
mest fornødne og selvfølgelig vin. Ca. 300 m derfra ligger et
stort supermarked LeClerc, hvor der er både slagter og bager
m.v.
Pladsen bliver jævnligt besøgt af storke fra omegnen, som
spankulerer hjemmevant rundt på pladsen.
Camping
Municipal La Menere * * På D11
Camp Municipal
Des 3
Chateaux*
Ligger på vejen mod Sainte Marie aux Mines i
den vestlige ende af byen – op mod Vogeserne. Ad vej N83 –
D106 – D416.D 416.
Riquewihr
Ca. 2 km øst for byen ligger en god campingplads
Camping Intercommunal. Den ligger lige ud til vinruten "Route du
vin" og er ellers omkranset af vinmarkerne ved byen
Beblenheim. Der er kun 5 km til Ribeauvillé.
Kaysersberg har en udmærket
campingplads, og tæt ved ligger et friluftsbad.
Eguisheim
har en hyggelig og fredelig campingplads i byens østlige side.
Municipal les
Trois Chateaux* **
Campingpladser
i Alsace
|
| |
Byer i Alsace
Riebeauvillé
Byen er en af de større byer i Alsace, og er en
hyggelig gammel by, der ligger i en dal omkranset af vinmarker.
Der er mange gode vinproducenter og gamle seværdigheder i byen,
og der er mange smukke gamle huse i de smalle gader.
Gå op i den gamle bydel i vestenden af hovedgaden og aflæg et
besøg på fortovscafeen ved Hotel-Restaurant Au
Cheval Blanc. Her spiser man rigtig godt og til en meget
rimelig pris.
Hvis det er lørdag passerer du markedet. Her handles med
alverdens ting, bl.a. tørret andepølse og masser af frisk kød
og røgvarer og vinstokke - ikke at
forglemme.
De fleste steder i Ribeauvillé er der flot udsigt til tre
borgruiner på et nærliggende bjerg. Saint-Ulrich er den største og smukkeste. De andre er Gersberg og
Haut-Ribeaupierre.
Og udsigten fra ruinerne er endnu bedre.
For at besøge ruinerne kan du gå op til kathedralen i byen og
derfra følge de brune skilte med "Le trois chateau" til
højre om kirken. Det er en dejlig tur som til fods tager ca. 1.5
time gennem skoven på bjergsiden.
Der findes også en kortere tur på ca. 45 minutter. Gå fra
torvet i Ribeauvillé op mod byens øvre del, forbi
Hotel-Restaurant Au
Cheval Blanc, 122, Grand-rue og videre forbi vinhuset Louis
Sipp.
Der er mange gode
vinbønder at besøge i Ribeauvillé. Bott
Freres, Jean
Sipp og Martin
Zahn - Cave Vinicole De Ribeauville, hvor FDB får mange af deres vine fra. Hos Martin Zahn
kan man hele dagen komme på gratis rundvisning.
Der er selvfølgelig masser af andre vinbønder, du kan besøge.
Alle steder kan man gå ind i deres lille vinudsalg for at smage
og/eller købe. Kan man lidt tysk er sproget ikke noget problem.
Prøv endelig også den lille butik – Gisselbrecht - på
hovedgaden i Ribeauvillé. Her sælges frugtbrændevine og likører
i alle mulige afskygninger. Også her kan du smage på varen inden
du køber.
Kientzheim
Her finder du et vinmuseum - Musee du Vignoble et des
Vins d´Alsace - indrettet i et gammelt renæssanceslot, som
er spændende at besøge.
Grand Cru Schlossberg, som er blandt de mest anerkendte vinmarker
ligger ved Kientzheim.
|
| |
|
|
|
|
| Eguisheim
|
Eguisheim
|
|
|
| |
Eguisheim
Eguisheim
ligger
lidt syd for Colmar. Det er en utrolig flot gammel by. En af de
flotteste i Alsace. Den må du ikke undlade at besøge.
Eguisheim er en charmerende middelalderby med bindingsværkshuse
beliggende ved foden af Vogeserne.
Hele vejen omkring byen går Rue Du Rempart (cirkelgaden), der er en del af
den oprindelige bymur.
Her finder du vinhuset Paul Schneider, 1. Rue de
L’Hospital, som har mange rigtig gode vine. I
butikken, der har åbent det meste af dagen, kan man købe og
smage hans vine. Der tales flydende tysk på stedet.
Der er mulighed for at komme på rundvisning i kældrene.
Hos Schneider kan du leje værelser eller lejlighed, der er
beliggende i de 2 etager over butikken.
Eguisheim er et godt udgangspunkt for et ophold i Alsace og
specielt, når man bor hos vinbonden selv.
I efteråret 2001 boede vi hos Schneider. Alle fotos på denne
side er fra dette besøg.
I Eguisheim kan man besøge vincooperativet
Wolfberger.
De har en dejlig vin rouge d’Alsace.
|
| |
|
|
|
|
| Schneiders vinhus i Eguisheim
|
Schneiders vinudsalg
|
Eguisheim
|
Eguisheim- Rue Du Rempart
|
| |
|
Colmar
Colmar
regnes for vinhovedstaden i Alsace. Selv om det er en lidt større
by, er den bestemt ikke kedelig, og den er rimelig nem at finde
rundt i.
Kør efter en P-plads ved navn Place Rapp. Her kan du
parkere billigt inde midt i centrum i en P-kælder. I sommerheden
er det en rigtig god idé.
På grund af Vogeserne ligger Alsace i regnlæ for vestenvindene,
og Colmar er derfor den by i Frankrig, hvor det regner
mindst.
Byen har mange smukt dekorerede gamle bygninger i den gamle bydel
og en slentretur gennem byen og ned til La Petite Venise
langs floden Lauch er et must under et besøg i Colmar-
Besøg vinkøbmanden Maison Pfister, rue des
Marchands, der bor i et meget smukt hjørnehus med tårne
og svalegange fra 1537 i den gamle bydel. Det imponerende gamle hus bliver
fotograferet fra alle vinkler dagen lang, så du er ikke i tvivl
om hvor det ligger, hvis du er i nærheden. Hos Maison Pfister kan
du købe særdeles gode Alsacevine og frugtbrændevine. Og det er
selvfølgelig også muligt at smage på varerne her inden du køber.
I udkanten af byen ligger der 2 meget store supermarkeder, hvis
man savner Bilka. Dog – der er ingen sammenligning. Det er Ronde
Point og Cora.
|
| |
|
|
|
|
| Auberge des Trois Chateaux Eguisheim
|
Vincooperativet i Eguisheim
|
Colmar
|
"Det lille
Venedig" i Colmar
|
| |
|
Udflugter
Der
er altid masser af udflugtsmuligheder i
omegnen, uanset hvor du bor.
Alsace rummer mange muligheder udover de vinmæssige oplevelser.
Krigsmindesmærker, Frankrigs eneste koncentrationslejr, flotte
borge, ørnereservat, abepark og flotte panoramaudsigter og
vandreture i Vogeserne er blot nogle af de mange muligheder.
Vogeserne
Har du fået nok af blomster og gamle
bindingsværkshuse, så kør en tur op i Vogeserne.
Ad snoede veje til toppen af Vogeserne ligger Col de la Schlucht i
1200 meters højde.
Fra Col de la Schlucht kan du følge bjergkamvejen Route de
Crêtes,
oprindelig en militærvej, som blev bygget omkring 1. Verdenskrig
langs vestsiden af Vogesernes bjergkamme, for at den franske hær
hurtigt kunne komme frem til forskellige stillinger i det
strategisk vigtige bjergområde. I dag er vejen en turistmæssig
attraktion og vel nok den flotteste bjergtur i Vogeserne.
Fortsæt sydpå ad Route de Crêtes til Grand Ballon, der
er Vogesernes højeste punkt (1424 m).
Haut Koeningsbourg
Undlad ikke at køre en tur op i Vogeserne og aflæg et
besøg i den spændende middelalderborg Haut Koeningsbourg.
Borgen er en kæmpe oplevelse. Man kan enten følge en guide rundt
eller man kan gå rundt på
egen hånd.
Et fantastisk bygningsværk, som efter at være stærkt forfalden
blev genopbygget af Wilhelm 2. og ført tilbage til sin
oprindelige form. Borgen blev bl.a. under trediveårskrigen
indtaget af svenskerne og brændt af.
Herfra er der mulighed for at nyde udsigten over Rhindalen helt
til Schwarzwald på den tyske side.
Ørnepark
Du har sikkert passeret Kintzheim, hvor der ligger en
spændende Ørnepark - Volerie
des Aigles på Chateau de Kintzheim. Den er et besøg værd.
Her kan du opleve et flot rovfugleshow med diverse ørne, falke,
gribbe m.v.. Og de allerstørste kondorer, flyver tæt henover
vores hoveder under opvisningen. Det er rimelig billigt og varer
ca. 45 min. Det er en flot oplevelse.
Kører du nordpå ad Route de Crete, kommer du forbi en Abepark.
Rhinen
Rhinen er også et dejligt udflugtsmål. Ved
Marckolsheim kan du se de store sluser, hvor flodbådene bliver hævet
og sænket mange meter op og ned.
Europapark
Når du kører over Rhinen mod Tyskland ved Marckolsheim, er der
ikke mange km til Rust, hvor Tysklands største forlystelsespark
Europapark ligger. Europapark fylder 65 hektar og har eksisteret
siden 1975. Der er årligt ca. 3 mio. besøgende. Europapark
er et godt alternativ til det franske Disneyland. Og sikkert en
del billigere. Voksne 26 Euro, børn 23 euro. (2004).
Parken
er bygget over temaet Europa og holdes opdelt i 14 forskellige
lande/temaer.
Hele den imponerende park byder på flere end 100 forlystelser.
Eksempelvis vilde rutschebaner (8), karruseller, spøgelsestog og meget andet. Her findes Europas hurtigste
rutschebane med en
hastighed på 130 km/t.
Forlystelsesparken har også et omfattende program med shows. Lige
fra et isshow til ridderslag i den spanske arena.
Afsæt en hel dag til besøget.
Når du har betalt indgangsbilletten, kan du frit prøve løs af
det hele.
Der er campingplads lige ved siden af.
Der er åbent dagligt fra kl. 9 – 18. Kom tidligt, da der er run
på forlystelserne midt på dagen og dermed lange køer. Vi kan
anbefale at blive der helt til lukketid, da der bliver plads på
de mest populære attraktioner sidst på dagen, når publikum begynder at sive.
På
www.europapark.de
kan du se kørselsvejledning
Meursault
- Bourgogne
Vi havde planlagt at køre til Bourgogneområdet i 77, men det blev
94, før vi endelig tager en dagstur derned fra Alsace området.
Vi kører til Meursault, hvor vi har fået anbefalet at besøge Chateau
de Meursault.
Campingpladsen i byen tjekker vi allerførst, for man ved jo
aldrig. I Meursault ligger campingpladsen La
Grappe d'Or på en bakke med en flot udsigt over by og vinmarker.
Der er pool og restaurant på pladsen. Og en dag vender vi
tilbage.
Chateau de Meursault er en oplevelse, som er værd at køre efter.
Det er en fantastisk oplevelse at komme ned i de mørke og
fugtige kældre, hvor der er meget lange gange med vin i
massevis. Stablet op til begge sider fra gulv til loft. 800.000
flasker lå der såmænd bare. Der var også store rum med egefade/barriqes.
Bl.a. ét med 800.
Efter turen igennem kældergangene kommer vi frem til smagestedet. 3
hvælvede rum, hvor der på nogle tønder står vin. Både dyre og
knap så dyre vine.
Man kan frit forsyne sig, men vi skal jo køre derfra, og dagen er
endnu lang, så med beklagelse måt vi spytte en del ud
igen.
Fra Meursault er der ikke langt til Beaune. Og da vi efterhånden
har set så mange fotos fra Hospice
de Beaune også kaldet Hotel Dieu, ofrer vi en entre for at komme indenfor og se det gamle hospital, som nu er museum.
Taget er også utrolig flot, og det samme er salen med sengene.
Men vi er nu lidt skuffede alligevel. Man skal i hvert fald ikke
køre langt efter det.
Hospice de Beaune er en velgørenhedsinstitution, som har
taget sig af de syge og fattige i Beaune siden 1443. Takket være
gaver og arv er der blevet samlet så mange vinmarker, at de nu
udgør godt 55 hektar med Premier og Grand Cru vine.
Siden 1859 er disse vine blevet solgt på auktion og på grund af
den opmærksomhed der samles om denne årlige begivenhed, er de
priser, der opnås nu, generelt langt højere end markedsprisen.
|
| |
|
Det
Alsaciske køkken
Køkkenet
i Alsace hører til Frankrigs bedste. Eksempler på det Alsaciske køkken kan være:
Foie gras - fedtlever fra and eller gås
Choucroute - surkål
kogt med enebær i Riesling. Serveres med pølse, svinekød og
kartofler.
Baekeoffe - En ovnret med forskellige stykker kød i hvidvin samt
kartofler.
Coq au Riesling - hanekylling tilberedt i Riesling hvidvin
Quiche Lorraine - tærte
med løg og røget flæsk
Münsterost - lagret halvblød ost med en kraftig duft - drysses
med kommen
Kougelhopf
- gærkage med rosiner og nødder, bagt i form
og paté ikke at forglemme.
Restaurant
Auberge
de l'Ill (*** i Michelin). Smukt beliggende i
Illhaeusern ved floden Ill.
Man kan ikke tale om restauranter i Alsace uden at nævne Auberge
de l'Ill – den mest kendte og beundrede restaurant i området.
Det er gastronomi på højeste niveau, og det samme er priserne.
Men der jo jo alternativer
f.eks.
Auberge
Cheval Blanc i Ribeauvillé i vestenden af hovedgaden.
Auberge
des Trois Chateaux i Eguisheim.
|
| |
|
|
|
|
| Pinot Noir |
Husseren-les-Châteaux
Crement tappes på flasker
|
Pinot Noir
|
Vinmarker ved Kaysersberg
|
| |
|
Alsace
vin
"De
7 syv søstre fra Alsace"
I
modsætning til andre franske vinområder, hvor vinene bærer navn
efter området, har Alsacevinene navn efter den drue, de er lavet
på.
Vin fra Alsace vil du aldrig finde i papkartoner. Den må
udelukkende tappes på de høje slanke flasker
kaldet "flute".
Alsace
opdeles i 2 områder :
Bas Rhin - nordlige Alsace fra Strasbourg til Sélestat
Haut Rhin - sydlige Alsace fra Sélestat til Thann
De
bedste vinmarker ligger på østsiden af Vogeserne i en højde på
mellem 250 og 350 m. Det er som regel på syd-sydøst vendte
skråninger. Markerne har en hældning mod solen, der
giver de bedste betingelser for modning af druerne.
|
| |
|
|
|
|
| Alsace vin
|
Eau de vie / brændevin
|
28 år gl. pære
|
Souvenir fra 1977
|
| |
|
De
7 hoveddruer
i Alsace er: |
| Riesling |
Riesling
er en af de få hvide druer, der giver vine, som tåler
lagring. Mange Rieslinger sælges først efter 1-1,5 års
lagring. Riesling er en af verdens bedste druesorter.
Eneste konkurrent er Chardonnay |
| Pinot
Blanc |
Er
blød og velsmagende, og en drue der giver et godt
udbytte. Bruges ofte i blandingsvinen Edelzwicker |
| Gewurztraminer |
Gewürtz
betyder krydderi, og det er kendetegnende for denne
lysrosa drue, der er meget parfumeret.
Ofte gæres den med skindet for at trække flest
mulige aromastoffer ud, hvilket giver en dybgylden farve.
Der går let råd i druen, derfor anvendes den ofte til Vendange Tardive og Grains Nobles
|
| (Tokay)Pinot
Gris |
Pinot
Gris - tidligere benævnt Tokay d'Alsace.
Kraftig vin med
lang eftersmag.
Den er perfekt til Foie gras/ande- og
gåselever.
Tokay
har intet med Tokay vin fra Ungarn at gøre.
Fra 2007 er det da også
forbudt at kalde vinen Tokay Pinot Gris. Det vil fremover
kun være Pinot Gris.
Pinot Gris stammer fra Pinot Noir. Gris betyder grå og
den modne drue er da også grå-rød |
| Sylvaner
|
Den
mest dyrkede drue. En frisk og
behagelig vin med en let frugtsmag |
| Pinot
Noir (eneste blå drue) |
Giver
lette rødvine. Smager af kirsebær. Det er den eneste
druesort man i Alsace anvender
til røde vine. Det er Pinot Noir der anvendes i alle de
store røde Bourgogner og det er hoveddruen i Champagne |
| Muscat
|
Muscat
menes at være den første vinstok, man brugte til
vindyrkning. Muscat giver vine med en blød og mild
frugtsmag. Det er næsten som at spise de friske druer |
|
| |
| Herudover
dyrkes der følgende mindre kendte druer: |
| Klevener
|
En
sjælden rød drue - specialitet fra landsbyen
Heiligenstein.
I familie med Gewurztraminer |
| Auxerrois
|
Ses
sjældent på etiketterne, men indgår i de fleste blandingssvine
|
| Chasselas
|
Ses
også sjældent på etiketterne. Denne drue indgår hos de fleste vinbønder i
blandingsvinen Edelzwicker |
| Chardonnay-druer |
Bruges
i den mousserende Crémant d'Alsace |
|
| |
|
Specielle
vine fra Alsace:
Edelzwicker
Edelswicher er ikke en druesort, men en blanding mellem
to eller flere druer.
Der
skal være min. to af de 7 Alsace druer i vinen.
Vendange Tardive
- der betyder sen høst, giver en som
regel sød vin.
Sélection des Grains Nobles - er lavet på druer, som høstes
endnu senere end druerne til Vendange Tardive.
Som regel er druerne angrebet af "ædel råddenskab" og
er derfor ofte plukket enkeltvis.
To sjældne og ansete vintyper, som kun fremstilles i særlige
gode år, og desværre dyre.
Crémant d'Alsace - mousserende vin fremstillet på samme måde som Champagne. Typisk
lavet på Pinot Blanc, men også på Pinot Gris, Pinot Noir eller
Riesling.
Hvad
står der på etiketten - Appellation Alsace Controllé
På etiketter, hvor der står A.O.C. Alsace, står der som
oftest også den anvendte druesort.
Der kan også stå et mærkenavn eller Edelzwicker, som
blandes af flere druesorter.
Betegnelsen A.O.C. Alsace Grand Cru gives til vine, der
opfylder visse strenge krav vedr. dyrkningsområde, naturligt
indhold af frugtsukker og gennemgår den obligatoriske smagstest.
På etiketten skal der udover druesorten (kun Riesling,
Gewurztraminer, Tokay Pinot Gris og Muscat kan få denne
betegnelse) stå årgang og navnet på en af de 50 enkeltmarker,
der har ret til betegnelsen.
Det er ikke alene druesorten, men også jordbunden, som gør hver
Alsace Grand Cru til noget helt specielt.
A.O.C. Crémant d’Alsace er appellation for de
super-mousserende vine, der er lavet efter Champagnemetoden.
Den mest anvendte drue er Pinot Blanc, men det er tilladt at bruge
lidt Pinot Gris, Pinot Noir, Riesling eller Chardonnay. I dag er
disse vine førende blandt de franske Crémant’er.
Crémant rosé er noget sjældnere og laves udelukkende på Pinot
Noir druen.
Réserve
og Cuvée
Spéciale er ikke autoriserede betegnelser. De bruges efter
behag af producenterne for at markere deres sortiments
forskelligheder.
|
| |
Eau-de-Vie
/ Brændevin
Man kan ikke omtale vin fra Alsace uden at nævne Eau-de-Vie, frugt- og bærbrændevine samt frugtlikører og
Marc.
Eau-de-Vie
betyder "livets vand" og dækker over brændevine, der er
destilleret på frugt eller kvas. For at destillere 1 liter Eau de
Vie (100%)kræves der utallige kg bær/frugt (se oversigt), så
derfor vil det aldrig blive et billigt produkt at fremstille.
Drag ingen sammenligning med den danske brændevin, som mange
drikker for virkningens skyld og ikke for smagen. Med Eau-de-Vie er
det helt modsat.
Eau de vie laves på mange forskellige frugter og bær.
Den mest kendte er Poire Williams, der er lavet på pæresorten
Williams.
Brændevin, der fremstilles på druer kaldes Marc d'Alsace, og er
lavet på rester, stilke, skind, kerner m.m. tilsat vand og
destilleret.
G.E. Massenez
er et af de store og anerkendte destillerier. Det ligger i
smukke omgivelser ved byen St. Maurice på D424 mod Villé vest for
Sélestat.
Her bliver du, som alle andre steder, meget venligt modtaget og kan
smage på varen inden du køber.
|
|
Poire
Williams
28kg/liter
Pære
|
Quetsch
25kg/liter
Sveskeblomme
|
Framboise
8kg/liter
Hindbær
|
Vieille
Prune
Blomme
|
Mirabelle
18kg/liter
Mirabel |
Pomme
Golden
Æbler |
Kirsch
16kg/liter
Kirsebær |
Fraise
Jordbær |
Myrtille
Blåbær |
Sorbier
Rønnebær |
Mure
Brombær |
Prunelle
Sauvage
Slåen |
Coing
Kvæde |
|
|
|
| |
Historie
Alsace
har gennem tiden tilhørt Tyskland i flere omgange, hvilket
har sat sit præg på området. Mange stednavne er således af tysk
oprindelse, og byggestilen er da også den samme som i Tyskland, og
de
fleste personer i Alsace taler tysk.
De gamle indbyggere i Alsace har i to omgange været tyske
statsborgere og i tilsvarende to omgange været franske
statsborgere. Efter anden verdenskrig kom området atter tilbage til
Frankrig, efter at Hitlers hær før krigen marcherede ind i
Alsace og indlemmede området i Tyskland. |
|
| Links
|
|
|
|
| |
| Til
Forside
|
|
|